Reshopper Fragt – nemt og trygt

Med Reshopper Fragt kan du nemt og trygt handle og sende pakker med GLS, dao eller Instabox. Vi har sørget for fuld tryghed for både køber og sælger med vores køberbeskyttelse og sælgerbeskyttelse.


Når sælger accepterer et bud, reserveres totalbeløbet på købers betalingskort og sælger får automatisk tildelt en pakkekode. 

Købers penge trækkes så snart pakken indleveres af sælger, og sælgers betaling overføres automatisk 3 hverdage efter indlevering - dermed er sælger sikret betaling, og køber er sikret pakken. Læs mere om vores køberbeskyttelse her.

Skulle pakken forsinkes, hjælper Reshopper med al kontakt til fragtselskabets support, som en del af vores køberbeskyttelse.

Dermed er det slut med MobilePay, netbankoverførsel, at printe pakkelabels eller udveksle adresseoplysninger. Det hele er bygget ind i app'en, så det både er nemt, tidsbesparende og trygt.


Så nemt er det

  1. Køber tilføjer en eller flere varer til kurven.
  2. Via kurven sender køber et bud til sælger. Her vælger køber om fragt skal være med GLS, dao eller Instabox.
  3. Hvis sælger accepterer buddet, oprettes der straks en pakkekode. Denne skrives direkte på pakken (ingen adresser). Dette gælder ikke for GLS, hvor der i stedet vises en QR kode i pakkeshoppen.
  4. Sælger indleverer pakken i nærmeste pakkeshop eller pakkeboks, og betaling trækkes fra købers betalingskort.
  5. Undervejs i hele processen kan pakkens status følges i app'en og via tracking links.
  6. 3 hverdage efter indlevering af pakken, overfører Reshopper sælgers fortjeneste for salg.
  7. Skulle der opstå forsinkelse eller andet, sørger Reshopper for kontakten med fragtselskabets support. 
  8. Se priser, størrelser og leveringstider

Manglende indlevering

Indleverer sælger ikke pakken inden indleveringsfristen, så vil handlen og reservationen på købers kort annulleres efter en buffer på 24 timer efter indleveringsfristen. Det vil altså sige, at hvis indleveringsfristen er mandag kl. 12, annulleres handlen og betalingen tirsdag kl. 12. Bufferen på 24 timer er indsat i tilfælde af tekniske fejl.

Forsikring

Alle forsendelser er forsikret med vores køberbeskyttelse, når du handler via Reshopper Fragt med en af vores fragtleverandører: Dao op til 2500 kr, GLS op til 4000 og Instabox dækker op til 4500 kr.


☝️Med Plus Family får du billigere fragt og køberbeskyttelse. Bliv medlem her, og se eksempler på de billige fragt-medlemspriser her.